onsdag den 1. april 2015

Disney Imagineering

Tirsdag var vi på besøg hos Disney Imagineering. Imagineering er dem der har ansvaret for det visuelle univers i Disney's Theme Parks over hele verden! Såsom arkitekturen, design af slotte, huse, inferiør, robotter til forlystelserne, skulpturer, skærmaktivitet, shows mm.

Hvis du fx tager en tur i Pirates of the Carribean banen er det robot Jack Sparrow der snakker, som de har været med til at lave ;) så ja de laver faktisk næsten alt som du ser i Disneyland.

Vi fik også lov til at se deres skulptur lokale hvor de havde alle skabelonerne til deres robotter og skulpturer. Det var virkelig fascinerende at se og vide at det i starten har været lavet i hånden! nu til dags bruger de en bestemt 3D teknik.
Efter skulpturlokalet blev vi sendt ind i et audio lokale hvor vi fik høretelefoner på og fik lov til at høre en lydtest af hvad der fx kunne komme til at være af audio i Disney Theme parks. De går meget op i at lave lyden så reel som overhovedet muligt.

Efter lydtest kom vi ind i deres virtual reality lokale hvor de tester deres virtuelle "spil". Vi fik prøvet "Cars" hvor vi egentlig bare stod stille, men det føltes som om vi kørte ;) virtual reality begynder at komme mere frem i parkerne i fremtiden.

Til allersidst kom vi ind i et lokale hvor vi så en lille film fra deres themeparks og deres udvikling igennem tiden, og især robotternes. I 2002 fik de dinosauren Lucky som var den første mest livagtige robot de lavede.. 
- og hvem var bag et forhæng i det samme lokale som os? det var Lucky! han havde taget skade af solen igennem tiden og var derfor sat indenfor. Han var rigtig livagtigt og fungerede med stemmekontrol. Han var også blød og rører ved ;) vi ville gerne have ham med hjem!

Det var en super fed dag og så fedt at opleve at komme behind the scenes på et af de største selskaber.
Sorry der ikke er flere billeder, men at tage billeder fra strengt forbudt :)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar