onsdag den 12. august 2015

Kyoto

Så kom dagen hvor vi skulle til Kyoto og være de næste 3 dage. Kyoto ligger ca. 2 og en halv time væk fra Tokyo, med Hiraki train som er Tokyo's 2 hurtigste tog. Det hurtigste tog er Shinkansen, men da vi har JR Pass (togkort købt fra Danmark af til billigere penge) kan vi ikke rejse med Shinkansen da det koster en del flere penge. 

Kyoto er lidt ligesom Japan var i gamle dage, med te-huse, templer, slotte, natur og geishaer. Der er minimalt med høje bygninger i forhold til Tokyo og alt er lidt mere fredeligt (bortset fra trafikken). Vi valgte hjemmefra at booke en Ryokan at sove i, da vi gerne ville prøve at bo som ægte japanere fra edo-tiden. Ryokans er meget hellige, og man må absolut ikke have sko på i bygningen, de bliver puttet i en sko-boks i receptionen og man må heller ikke tage sin bagage med ind i rummet, de skal stå i en forgang indtil selve værelset hvor man sover. Det var en rigtig fed oplevelse, og værelset var så smukt! Det var dog ret så varmt om natten og meget lydt.




Vi boede i Gion-området hvor der er små fine gader med souvenirbutikker, keramik og madboder. Det er også her man har chancen for at se geishaer! Vi så nogle stykker, men man må ikke tage billeder af dem. Det er også i Gion der er mange templer i gåafstand fra hinanden og de er allesammen vildt smukke. Mange der kommer til Kyoto har svært ved at skelne dem alle fra hinanden da der er så mange, og det kan jeg også godt se nu hvor vi selv har været der.






Om aftenen da vi gik rundt i området og var blevet lidt sultne, valgte vi at gå ind på en tilfældig og ganske almindelig restaurant (troede vi) men så blev vi ført op på 4 etage med elevator og pludselig kom vi ind på den fineste restaurant med en kok der stod foran en og lavede maden og der var dyre champagner så langt øjet rakte.. Det var en kongekrabbe restaurant! Der var et akvarie bag kokken med kongekrabber i og det var simpelthen dem han tilberedte foran en.. Vi fik både rå, kogte, stegt, i suppe mm. og ikke nok med det fik vi en anden fin suppe med tør-is effekt, alverdens stegte grøntsager, japansk kød på brød osv! Vi havde valgt den "billige menu" og for 1500 kr.  fik vi 10 retter og en hel flaske hvidvin! Det var helt ekstremt så meget vi fik, og det var næsten også for meget. En flink japansk mand der sad ved siden af os, hjalp os med hvordan vi skulle spise krabberne (newbies) og han sendte også Sake (japansk brændevin) over til os, så det endte med vi blev lidt halvfulde og senere kom der en en japansk familie der gerne ville dele rødvin med os på deres regning, puuha det blev en sjov aften! og en jeg sent vil glemme. Vi har seriøst kun mødt søde japanere, kan slet ikke komme mig over hvor flinke andre mennesker kan være overfor os vildt fremmede.



Næste dag valgte vi at bruge i Kyotos shopping disktrikt der hedder "Shinkyogoku" hvor man kan få en masse lækre mærkevare, men også rigtig meget skrammel, haha. Vi brugte hele dagen på shopping, men da mørket begyndte at falde på tænkte vi at vi ville tage til "Sagano" som er en bambusskov. Vi havde læst at det var bedst at komme meget tidligt om morgenen eller sen eftermiddag da der ikke er så mange turister på det tidspunkt. Vi valgte så at tage afsted aaalt for sent og der var meget længere dertil i taxa end vi lige troede. taxachaufføren havde endda advaret os og sagt der intet lys var ved skoven, men vi sagde bare jajaaa det fint nok! Det var det bare ikke da vi nåede frem, haha. Taxachaufføren var så sød at give os sin lommelygte og sagde det var en gave til os. Vi nåede kun at gå få meter, så var der bare sort, og uhyggeligt, så det blev en lidt dyr tur bare for at finde en taxa tilbage igen. På tilbagevejen fik vi dog set Kyoto bridge med lys i hvilket var utrolig flot.


Den sidste dag i Kyoto blev brugt på at se lidt flere templer, og derefter skulle vi i "theater" og se en forestilling ved navn "GEAR-Art Complex 1928, som er en performance uden ord der stimulerer dine 5 sanser. Der er brugt projection mapping til at lave de vildeste lyseffekter på scenen mm. 

Faktisk fandt vi ud af at der var udsolgt, da jeg tilfældigvis fandt hjemmesiden og jeg blev rigtig skuffet, da det var et af mine "must sees" i Kyoto. Vi havde endda været der dagen før får at få billetter, men der var billetsalget lukket. Vi skyndte os dog derhen en time før forestillingen og håbede at vi var heldige.. Og yes! det var vi. Der var dog kun én siddeplads tilbage og en ståplads, og Jamal insisterede på at tage ståpladsen som den gentleman han er. Wee jeg blev glad, havde ellers helt mistet håbet. Men alt er åbenbart muligt i Japan!

Historien på perfomancen lyder "A former toy factory, in the wastelands of the future, where humanized robots called "Roboroids" continue to work.
And where "Doll", a product that the factory used to manufacture, appears.
Through the analytic functions that they have towards foreign objects, Roboroids and Doll gain 'curiosity' and 'playfulness', and become more humanized bit by bit .


Stykket indeholdt breakdance, tryllekunst, jonglering, miming og meget mere. Det var virkelig en oplevelse der ikke rigtig kan beskrives og er så glad for vi fik det set! (Billederne fra GEAR er lånt af Google da man ikke måtte tage billeder under forestillingen) 

Kyoto har været en fantastisk oplevelse, men det er nu også dejligt at være tilbage i Tokyo igen. Det er vildt så hurtigt man kan føle sig hjemme i et andet land <3 ..








Ingen kommentarer:

Send en kommentar