torsdag den 20. august 2015

Sidste dag i Japan + Tips til rejsende

Så kom vi til vores sidste dag desværre. Det har været en fantastisk tur hele vejen igennem, og vi har oplevet så meget og mødt så mange skønne mennesker på vores vej. Vi er faktisk allerede ved at arrangere den næste tur til Japan!

Nå, men tilbage den sidste dag. Vi startede dagen ved at tage på Tsukiji fiskemarked, som er en arbejdsplads der fanger og tilbereder nyfangede fisk og sælger dem videre til virksomheder eller privatpersoner. Hvis man er heldig og står meget tidligt op er det også muligt at se en tun auktion! Vi kom desværre bare alt for sent på dagen, så der var næsten ingen fisk tilbage. Det var dog stadig sjovt at se deres arbejdsplads og vi fik da også set nogle kæmpe klumper kød fra en eller anden meget stor fisk.



Efter fiskemarkedet tog vi til Akihabara hvor vi havde været nogle dage inden (Anime distriktet) og her havde vi reserveret en tid på Ugle caféen "Akiba Owl". Det er en café der opdrætter ugler som kæledyr, hvor man kan ae dem på hovedet og sidde og beundre dem imens man får sig noget at drikke. Uglerne var virkelig søde, men de sked bare over det hele (inklusiv i min sko).. Japanere er også kendt for deres katte caféer hvor man kan kæle og lege med katte. Det var vi dog ikke på denne gang.

Efter uglecafé tog vi hjem og gjorde os fine, for vi skulle nemlig på Kobe-køds restaurant hvor Jamal havde reserveret bord til os. Vi kom ind i et meget fint lokale og blev ført hen til det romantiske bord med forhæng og ellers fik vi bare en masse vin og 10 retters menu, som indeholdt japansk kobe-kød i alt! Virkelig lækkert og en dejlig måde at afslutte en fantastisk tur på med min dejlige kæreste. 

- Jeg er mildest talt blevet forelsket i Japan <3

Inden jeg afslutte indlægget vil jeg lige give nogle personlige rejsetips med på vejen til dem der overvejer at rejse til Japan:

 Hæv en del penge hjemmefra, da mange små spisesteder og butikker ikke tager Visa, og man kan kun hæve 35.000 Yen om dagen som er ca. 2000 danske kroner.

 Skaf dig et Pasmo metro kort så du hurtigt kan komme med metroen og som du altid kan sætte penge på.

Hvis du skal længere væk end Tokyo, som fx Kyoto eller Osaka, så bestil et Japan Rail pass hjemmefra som er et togkort tur/retur + siddeplads, du sparer mindst over kr. 1500 og det er kun tilgængeligt for rejsende der ikke er fra Japan. Det kan bestilles her: https://www.japan-rail-pass.com

 Pak lange shorts eller lange nederdele da det ikke er velset at gå i for lidt tøj (udover i Harajuku og Shibuya).

 Hav altid dit pas med dig når du er ude at shoppe, da du kan få tax-free ved køb over 10.000 yen.

 Husk at have en konverter med til dit elektronik (USA og Japan converters er ens)

 Vær opmærksom på at man ikke må ryge mens man går udenfor, man må kun ryge i rygebåse eller afmærkede områder. Dog må man ryge hjemme ved en selv og alt det man vil i spillehaller.

 Der er ikke mange skraldespande i Tokyo, da man tager sit eget skrald med sig og smider det ud hjemme ved sig selv.

 Det er en god idé at lære ordet "Arigato" som betyder tak (du kommer til at bruge det meget).

 Hvis du vil se et show eller theaterstykke så reserver altid via hjemmeside mindst én dag før.

Jeg kommer sikkert på flere senere, men i er altid velkomne til at skrive en privatbesked til mig hvis der er spørgsmål omkring Japan eller andre ting.

Tak fordi i læste med!
Nat nat og tak for denne gang <3






Ingen kommentarer:

Send en kommentar