torsdag den 6. august 2015

Vores første møde med Tokyo



TOKYO HERE WE COME!

Vores første møde med Tokyo var mildest talt storslået. Så mange høje bygninger, så meget trafik og sååå langt imellem hvert distrikt. Må indrømme jeg blev mødt af en følelse af uoverskuelighed og en "åh nej, når vi nu alt det vi vil??"

Vi landede i Narita lufthavn kl. 8 i morges, og tog en limousinebus direkte til Park Hotel Tokyo, som har det sødeste personale. De vil simpelthen gøre ALT for en. 
Vores hotelværelse ligger på 29 etage og der er 34 etager i alt. Værelserne her er ret store i forhold til andre Japanske hoteller da de er vant til mange internationale rejsende og ja ... vi har et af de der skøre toiletter med en masse knapper som man ikke tør trykke på.




Efter en powernap besluttede vi os for at prøve metrosystemet af og få os et metrokort, og puuha hvor er det uoverskueligt! Vi ville tage "Ginza Line" til Ginza og tror vi gik i ring flere gange. Da vi så endelig fandt vores afgang, skulle vi kun ét stop og vi kunne ligeså godt have gået hele vejen. Men ja ja, øvelser gør mester!

Ginza er Tokyos store "shopping district" Med en masse mærkevarer butikker, store centrer og en masse spisesteder! Jamal og jeg kom forbi en lille købmandsshop og fordi vi har sagt til os selv hjemmefra at vi skal prøve at smage ALT det mærkelige vi kan komme til, ville vi lige finde inspiration ;) Man kan få alt slags fisk og skaldyr og der er simpelthen de skøreste drikke og snacks.

Efter noget tid tog vi på en restaurant ved navn Yebisu Bar. Det var svært at finde et sted vi ville ind og spise fordi ingen kunne engelsk og ingen havde engelske menukort. Det havde denne restaurant heller ikke, men vi valgte at hoppe ud i det, og det endte med at vi fik en grøn øl, det lækreste kød og noget fisk vi aldrig rigtig fandt ud af hvad var.



En af mine store shopping prioteter her, er helt sikkert Japanske beauty produkter, og jeg er allerede gået igang med min samling. Japanere er kendt for at have den smukkeste hud og det kan de takke deres renserutiner, deres cremer og deres høje solfaktor for b.la. ;)
Jeg følger selv en Japansk/Amerikansk blogger ved navn Melodee Morita som løbende laver youtube videoer om Japanske beautyprodukter og det er helt klart hendes anbefalinger jeg går efter, da hun går meget op i indhold og kvalitet.


Nu vil vi slappe af på hotelværelset og gøre os mentalt klar på endnu en dag i denne store vidunderlige by! (Billedet nedenunder viser udsigten fra vores værelse lige nu, så flot!)


Sov godt <3



Ingen kommentarer:

Send en kommentar