tirsdag den 18. august 2015

Miraikan Museum og Tokyo DisneySea

I dag var planen egentlig at vi ville i Disneyland, men da vi vågnede og kiggede ud af vinduet, regnede det bare vildt meget! Så det blev i hvert fald ikke til noget. Men bum bum hvad kan man lave i Tokyo når det regner?

Nogle idéer var fx at tage i et Aquarium og se på fisk , besøge museer af alverdens slags, tage i Onsen (hot springs), tage i shoppingcentre, prøve øl smagning eller synge karaoke?

Vi valgte at bruge dagen på museum, og valget faldt på Tokyo National Museum of Emerging and Science. Japan er kendt for at være langt fremme mht teknologi, og på det her museum har de en masse modeller på deres nyeste robotter. "Otonaroid" er en voksen robot, som reagere på stemmer og du vil i fremtiden kunne have en samtale med en, ligesom et levende menneske. "Kodomoroid" er en barne android som er en robot der ligner et barn og stemmen kan ændres. Det siges at denne robot skal udskifte nyhedsværter og kan fortælle globale nyheder 24-7. Det er også på dette museum den berømte "Honda Asimo" robot er, som er den mest menneskelige robot der er lavet indtil videre. I kan se klip fra en Kodomoroid og klip fra Asimo på min Instagram
- Jeg er helt sikker på at mennesker og androids kommer til at leve side om side en dag om ikke så mange år, det er disse robot eksperimenter et stort bevis på.



Dagen efter museum, var der endelig godt vejr, og så skulle vi da i Disneyland! Vi valgte at tage i DisneySea istedet for Disney world, da vi havde læst at DisneySea var for det lidt ældre publikum med lidt vildere ruchebaner.. Og hold da op hvor er Tokyos Disneyland område stort! De har deres helt egen metro linie der kører fra det ene resort til det andet?? og parken er også vildt flot. Men ååh der var mange mennesker! Måske var det ikke det smarteste at tage i Disneyland når Japanerne stadig har sommerferie, vi stod i kø i over 2 timer til hver ting og vi var der fra kl. 12 til 21.20 og vi fik prøvet 4 ting i alt .. som ikke engang var vilde. Til gengæld var der et stort flot Disney lysshow på vandet inden parken lukkede som gjorde det til det hele værd! + at man fik lov til at se de japanske Disney fans gejle sig helt ud med Disney accessories og kostumer :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar