mandag den 9. september 2013

En nye uge er startet

Denne her uge bliver rigtig hård og får brug for en masse energi. Hele ugen skal vi fotografere skoleportrætter af børnene på Mid Pacific Institute som er en privatskole. Vi starter ca. kl. 8 om morgenen hver dag, så skal op kl. 6 for at nå det med bus.
Selvfølgelig skulle bussen og jeg ikke være gode venner i dag, så var nødt til at tage en taxa .. Trafikken på Hawaii er bare forfærdelig! iihj .. Nå, men da jeg ankom var teamet klar, dvs Tracy, Mike (Tracys samarbejdspartner mht skolefotografi) der var kordinatere, stylist og assistenter inklusiv mig. Børnene som gik i 3 og 4 klasse, kom hen til os en ad gangen, både med alm tøj på og med skoleuniform.

Billederne blev taget i dagslys udenfor ved et grønt område under et slags telt som fungerede som en kæmpe reflektor. Det var sjovt at se børnene gøre så meget ud af sig selv og se deres smil hvergang kameraet blev peget på dem.
Jeg skulle være poseringskordinator og vise børnene hvordan de skulle posere fx hvor de skulle gøre af deres hænder, og hvordan de skulle sidde hvis de havde nederdel på osv.
Shootet gik rigtig fint og vi var færdige ved en 12 tiden. 


Der efter tog Tracy mig med i et center hvor hun gav frokost. Vi kunne dog ikke blive der særlig længe da Tracy havde et shoot med en ansat fra dyrelægeklinikken. Da dyrelægen kom, havde hun en kat med som skulle med på billederne. Hun skulle dog have nogle af sig selv alene først så jeg passede katten. Jeg elsker katte og den her var endda meget speciel! den var en polydactyl kat ved navn Biggie Smalls. Polydactyl er en slags mutation hvor katten har flere tæer end bare 5 på hver pote. Den her havde altså 7! så kæmpe søde poter :D katten havde desværre kræft den stakkels mis.. Da Biggie Smalls skulle fotograferes var han ikke særlig fotogen, han ville ikke holdes af dyrelægen eller kigge ind i kameraet, ligemeget hvor mange lyde man lavede eller viftede med legetøj! det lykkedes dog til sidst.





Resten af arbejdsdagen blev brugt på redigering og blogpost til Tracys wordpress. Vi lavede en liste over ting man som kunde kan forberede sig på inden sit headshot, af fx ansigtbehandling, hårfjerning, valg af tøj osv. Photoshop er altså ikke løsningen på alt! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar