onsdag den 11. september 2013

Mid Pacific dag 2

I dag fandt jeg endelig ud af bussen! jeg havde bare gået den forkerte vej i går og derfor kommet på en helt forkert gade .. den var jo kun 1 min. fra min dør, ååh altså, jeg kan simpelthen ikke finde ud af at læse et kort.
Jeg skulle være ved Mid Pacific Institute igen i dag, men denne gang skulle jeg møde endnu tidligere, dvs. jeg skulle op kl. 6 om morgenen :( buhu. Vi kom der ud og alt var sat op, og så gik vi ellers bare igang med at shoote. I dag var det nogle lidt mindre klasser og de var meget sjovere og sødere end dem i går (de er ikke så stive i betrækket) ;) Mid pacific jobbet varer helt indtil på fredag, så vi er ikke engang halvvejs og der er mange mange billeder der skal redigeres.



(Et billede af mig der slapper af på græsset med jord på knæene efter at skulle vise de små hvordan man poserer foran kameraet)


Efter mid pacific skyndte vi os hjem til Tracy da vi skulle pakke udstyr til et shoot med en ejendomsmægler. Inden vi tog ud til hende skulle vi dog lige forbi La Pietra som er en pigeskole i Honolulu, med alle deres skoleportrætter, som var alt det kontorarbejde og kordineringsarbejde med bestillinger, konvolutter, klasser, navne osv som vi havde lavet ugen forinden. Det var skønt at komme af med dem :)


Da vi kom ud til ejendomsmægleren var hun klar til shoot, hun havde lige været ved makeup artist og så super godt ud og havde et fint Chanel sæt på. Hun ville gerne fotograferes i hendes eget hjem, da det er hendes drømmehus og hun føler sig godt tilpas der. Og det forstod jeg virkelig godt! for sikke et smukt hus hun havde. Hun havde en masse asiatiske flotte møbler, vaser og puder og de smukkeste store vinduer med udsigt over bjerge og træer, det var rigtig idylisk.




Vi tog nogle dagslys portrætter i hendes døråbning, studielys i hendes opgang og daglys + reflektor ved hendes sofa. Pga de store vinduer kom der det flotteste dagslys ind på hendes ansigt og billederne blev bare rigtig smukke :)

Da shootet var færdig og kunden var tilfreds bød hun os på en øl og vi blev og snakkede for et godt stykke tid. Derefter kørte Tracy mig hjem, hvor drengene skulle til at lave aftensmad, Nikhil have købt en blender, så vi kunne få smoothies og han lavede nogle super lækre nogle med Ananas, gulerødder og andre gode sager ;) man sætter virkelig pris på alt sundt når man bor her :b ..





Eksempel på hvorfor man bliver glad for at se grøntsager og rigtige frugter ;)
Ikke engang deres appelsinjuice her indeholder .. juice??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar