søndag den 1. september 2013

Og turen går til ...

HAWAII !!


Så kom dagen endelig. I dag skal jeg rejse til Honolulu for at starte i praktik hos en fotograf ved Navn Tracy Wright Corvo. Jeg skal i praktik via TEKO hvor jeg går på linjen Visual Fashion Communication, som er grafisk design. Alle skal i praktik på 3. semester og på min linie er det oplagt med en praktikplads ved en visuel virksomhed. Jeg læste til fotograf før Teko og fotografiet har altid interesseret mig utrolig meget så derfor faldt valget altså på en praktikplads ved en fotograf. Men hvorfor lige Hawaii tænker i nok .. Ja men det er fordi at jeg har 3 gode venner der skal studere på Hawaii pacific University og hvis jeg fandt en praktikplads der ville vi kunne splejse huslejen. Jeg var jo så, så heldig at finde en og nu går rejsen til Honolulu. Jeg sagde farvel til mit hus og blev kørt til Billund hvor jeg skulle med mit fly, det var første gang jeg skulle flyve alene så var lidt nervøs .. Det regnede hele vejen til Billund så det var ikke så svært at sige favel til DK som det kunne have været .. Der var dog flotte regnbuer ;)



Det har været en riiigtig lang dag i dag! Føler mig lidt som en timetraveler. Tidsforskellen fra Dk til Hawaii er 12 timer. Jeg er fløjet fra Billund til Amsterdam fra Amsterdam til Los Angeles og fra LA til Honolulu! Det har taget 25 timer i alt men alt gik glidende. Det var godt nok svært at finde rundt i LA's lufthavn, nåede heldigvis lige at kigge udenfor og mærke varmen inden jeg skulle videre til Honolulu, så nu kan jeg sige at jeg har været lidt i LA ;)




Mødte en sød pige i flyveren der hed Snjezana hun er fra Shweiz og skal på sprogskole i Honolulu med EF education, vi hjalp hinanden og fulgtes ad fra LA til Honolulu hvilket var meget rart. Jeg er nu endelig på Honolulu og venter nu bare på at mine venner henter mig. Det har været grænseoverskridende at flyve helt alene så langt, men er stolt over at jeg har klaret det så godt. Mange tanker kører igennem hovedet på en, "er man nu god nok til arbejdet, er man god nok til engelsk, hvordan tager man bussen der? ja, man har mange tanker, men der er ikke andet for end at springe ud i det.



7 kommentarer:

  1. Hej Camilla,
    Hvor lyder det bare fedt! Jeg går også på TEKO og vil vildt gerne til udlandet på 3. semester. Hvor lang tid skal du være afsted? Og hvordan var det at finde et praktiksted?
    Mvh Sofie Nielsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sofie.

      Det kan jeg godt forstå du vil, det er også det fedeste ;)
      Praktik på Teko er 2 måneder, men man kan vælge også at bruge noget af sin sommerferie på det og tage afsted tidligere.
      Jeg havde nogle venner som skulle studere økonomi på Hawaii, og søgte derfor udelukkende en praktikplads her, så vi kunne splejse huslejen.
      Søgte efter de 10 bedste fotografer online og lavede en motiveret/kreativ ansøgning og så heldig som jeg var manglede Tracy Wright Corvo en praktikant. Det var kun min nr. 2 ansøgning der var sendt afsted, så var utrolig heldig.

      Det er svært at finde praktikplads i udlandet pga. den sproglige barriere og fordi man er en udlændinge for dem. Så er der også lige visum der skal på plads (hvis det ikke er et EU land)
      Du skal have sparet MANGE penge sammen, da det er dyrt at bo og leve :) men det er det hele værd.

      Så go for it!

      Venlig hilsen

      Camilla

      Slet
  2. Hej Camilla.

    Jeg har lige fundet din blog og synes den er rigtig god.
    Jeg vil selv gerne søge ind på Visual Fashion Communication og er igang med optagelsesprøven. Jeg er virkelig nervøs, for jeg ved ikke helt hvad jeg skal putte i min portfolio. Har du nogle gode råd til, hvad det er de kigger
    efter hos TEKO?

    Venlig hilsen
    Anne Godsk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne

      Tusind tak :)
      Er det akademien eller Bacheloren du søger ind på?
      Jeg går selv på akademien i Herning. Akademien kræver kun optagelsesprøve og ikke portfolio. Jeg har valgt ikke at søge ind på BA'en her efter Teko (akademien)men går istedet fotografi eller film vejen.
      Mange af mine medstuderende er dog igang med portfolio til BA'en og har hørt at der bliver lagt meget vægt på fx typografi, opsætning, æstetik og generelt din kunnen i Photoshop, illustrator og Indesign. I løbet af disse to år har vi lært adobe programmerne, lave hjemmeside, magasin design, emballage og lavet en del arbejde på vores praktikpladser osv ;)
      Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål.

      Venlig hilsen

      Camilla

      Slet
  3. Hej Camilla

    Tak for dit hurtige svar! Det lyder virkelig fedt at du vælger at gå efter fotografi eller film!
    Det er bacheloren jeg søger ind på. Indtil videre har jeg nogle fotos, nogle illustrationer (jeg tegner meget), og så har jeg en hjemmeside, visitkort, t-shirt design og et par logoer i min portfolie. Og så har jeg også lavet design på min portfolio selvfølgelig. Jeg synes virkelig bare det er fortvivlende ikke at vide, hvad de kigger på. Som baggrund bliver jeg færdig som multimediedesigner til sommer.

    venlig hilsen
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder super fedt :) umiddelbart lyder det som om at du har rigeligt at vise. Så tror ikke du skal være så nervøs mht din portfolio.
      Pøj pøj med det!

      Venlig hilsen

      Camilla

      Slet
    2. Igen, mange tak for dit hurtige svar og din tid :)
      Jeg er glad for at høre, at jeg i hvert fald ikke har begivet mig i den helt forkerte retning med min portfolio.

      Slet